EGENE 3

Dette er tredje ombæring af Egene her på siden.

Jeg redigerede den historiske tegneserieantologi ’Og det var Danmark…’ der havde et forord om Egene.

Den danske tegneseriehistories mest vidtforgrenede epos dukkede op i ugebladet Skipper Skræk fra nr. 7/1948 og blev bragt her til en hurtig afrunding af historien i nr. 20/1961. Tegneren hed Willy Nielsen, og trods ihærdige forsøg fra manges side er det ikke lykkedes at finde frem til ham. Tegneseriens navn var ’Egene’ og Anders Hjorth-Jørgensen fortæller i sin bog ’De danske tegneseriers historie’ om den.

’Skipper Skræks ansvarshavende redaktør i 1948 var Mogens Aller. Allerede i 1949 var posten dog overdraget til Jean Belvig, som senere har berettet, at Willy Nielsen hver uge indleverede de færdige helsider til redaktionen og fik sin betaling ved samme lejlighed. Anden berøring havde Allers Forlag ikke med en af nordens betydeligste tegneseriefortællere gennem tiderne.

Skipper Skræk udkom i 1948 i tabloidformat, så Egene startede som en helside i farver. Da bladet med nr. 11/1953 gik ned i normalt tegneseriehæfteformat, fik Willy Nielsen to helsider til rådighed. I alt leverede han 265 helsider og cirka 420 dobbeltsider.

Egene sender straks sine hovedpersoner Eg og Gry ud på en større rejse i selskab med seriens brådne kar, Arg, og de to retskafne fæller Bue og Fro. Inden for seriens rammer varer rejsen højst et par år, men Willy Nielsen var ikke blind for, at en god historie, som skal fastholde læserne, giver sig rigelig god tid og rummer et pænt antal nervepirrende situationer. I 13 år formåede han at holde sine læsere i konstant spænding om begivenheder, som udspiller sig over en 2-3årig periode. De sidste to år af seriens levetid foregår således inden for en tidsramme af et par måneder.

Egene starter i Danmark i den ældre stenalder, hvor den yngre begynder at trænge sig på. Men på sin rejse, der ender i Romerriget på en middelhavsø, træffer Eg både på bronzealder- og jernalderkulturerne, inden han ender i den højt udviklede græske og romerske kultur. I relation til oldtidens historie er serien fuld af fejl, men set i sin sammenhæng virker Egene både logisk og historisk korrekt. Selv slutningen, hvor Eg og hans venner kommer tilbage til Danmark og lynhurtigt vender udviklingen fra stenalder til jernalder, er en logisk konsekvens af fortællingens udvikling’.

Afsnittet jeg valgte til bogantologien anses blandt kendere for et af de bedste i sagaen. Jeg har valgt at lade præsentationen her på hjemmesiden fortsætte der hvor afsnittet i ’Og det var Danmark…’ slap. Og her får vi så også lov at opleve de smukke farver, der ikke kom med i bogantologien.'

Karakteristisk nok omfattede forsidemotiverne til Skipper Skræk aldrig eksempler fra Egene. Der er skam enkelte action scener, men selv disse præsenterer sig som akademiske opstillinger, der nok ikke vurderedes som besiddende den banale pågående slagkraft, som man ville demonstrere på omslaget.

Farverne i Egene på er det ypperste der er set i danske tegneserier. Det er en æstetisk nydelse at opleve den smukke kolorering. Og selv om den sikkert var ypperlig gennem alle årene, så var det først da udgivelsesformatet skiftede, at de blev helt perfekte. Der må være noget med trykkemaskinerne kombineret med papirets beskaffenhed, som netop i disse år midt i halvtredserne gjorde Skipper Skræk til en fornøjelse at læse. Noget tilsvarende gælder i øvrigt Anders And & Co, der aldrig havde en bedre farvegengivelse end i halvtredsernes første halvdel..

Egene 3 Vol. I p. 1-50 Egene 3 Vol. II p. 51-100 Egene 3 Vol. III p. 101-150 Egene 3 Vol. IV p. 151-192