|
Biografi
Freddy
Milton
Bibliografi
Poloserien
1)
Historien
om en sten
2)
Vagn i Viking
3)
Pest blandt
mennesker
Søren Spætte
1) Klatten kommer
2) Lykkevandet
3) Rejsen til Ramashanka
4) Opstand i Storskoven
Familien
Gnuff
1) Ballade
i Nørregade
2) Den store
Teknokrak
3) Grafitti-mesteren
4) Gribedyrets
hemmelighed
5) Truslen fra
kæmpetræerne
6) Superstjernen
7) Med ballon
til Nordpolen
8) Gammel kærlighed...
9) Poltergeisterne
10) Storeglams
kur
11) Gnips 100
år fødselsdag
12) Genfærdet
fra Roxy
13) Det sidste
eventyr
14) Kampen om
Hakketårn
15) Den ulyksalige
Dimitrius
16) Jul i Juli
Villiams Verden
1) Villiams Verden
2) Villiams anden verden
1)
Villiams Värld
2) Villiams
Värld
Dekalog over Janteloven
1) Hitlers Krig - i det nye Europa
2) Snehvide møder King Kong - i Gyngemosen
3) C-holdet - i Totalturneringen
4)
Fælleskorps Dannevirke
5) Broen mellem øst og vest
6) Rottefængeren fra Høng
7) Dybbøl Mølle maler...
8) Knud og Signe i Japan
9) Tør du undvære "Livskraft"?
10) Den gamle Gartner
Supplementsbind:
Venus fra Maglemosen
Spillebøger
Hvem dræbte Koch-Robin?
Drøje dage i job-junglen
Rig eller ærlig?
Jagten
på den vise Sten
Video
eller Virkelighed?
Da landet
forsvandt
Bag regnbuen
Sort Hul
Onkel
Skipper
Musebogen
Musene fra Rynkeby Præstegård
En familiehistorie
Musemor fortæller
Musefars historie
Musekvaler
Broder Benedikt
Broder Benedikts beretning
Broder Benedikts byggeri
Jomsvikingerne
Svend, Knud og Valdemar
Harald Blåtand
Solvognen
Guldhornene
Jelling Stenen
Poppo's Jernbyrd
Diverse
Serier
Gustav
Sheerluck
Homes
Drømmen og Vagn
Sanne og Pamfilius
Svenderix og de gæve
Danere
Svennerik
og gylledrikken
Karl Stød
Den grimme
ælling
Mastodont
...Og det var
Danmark
Donald Duck
Det
gamle træ
En dåres
försvarstal
Gnuff skitser
Hall of Fame
Fyrpasser på Ødenæs
Sejd Special
Den første Gnuff
Weneetryhl
1
Weneetryhl 2
Vagabond
ZenitJuletravlhed
ZenitDestination
Aquela
Zenit-Forfulgt
Villiams Verden
Dyresnak
Den Sidste
Balkjole
Hairlock Shomes
Robin Hood
Den grimme Ælling
Kevin den Tapre
Manden fra Claa
Nærtrafik
SS Plimsollers Rejse
CD-rom
Musene fra Rynkeby
Præstegård
Musene
fra Rynkeby 2
Den vise Sten
Magasiner
og
øvrige bidrag
Sejd
Carl Barks &
Co.
Kalle Klodrik
Danske tegneserier
Gale Streger
Miltons Verden
Critters
Søren
Spætte
Woody
Woodpecker
Stripschrift
Bild & Bubbla
Strip!
Kilroy
Serieguide
Fætrene
på Snotholm
Prøvesider
Olsen banden
Zenit magasin
Tobias Z Fastshooting
Kåre Kvastunge
Dick Svensson
Buffalo
Bestillingsopgaver
Krimihjørnet
Klenodiet
Kuppet
Pigebarnet
Hvem
dræbte Lord Strawburn?
Overhunden
Skyggen
Gys & Gru
De 10 små håndværkere
Det
lumske lager
Mosefundet
Maskinen
Skæbner
på en grill
Kampen mod hygiejnen
Stigesjov
Stress
Kalendere
Juleaften
Julegaver
Julemanden
Julesange
Juletræ
Skoleskema
Klassens
kalender
Handel
og Vandel
Morsom
Mad
Diligencen
Ranchen
Rodeo
Skattejagt
Ostemaden
Pølsemaden
Pålægschokolade-maden
Æggemaden
Søren
Sømand
Rice
Crispies
Du
bli'r hvad du spiser
Historien
om en kylling
Lidelser
Huslægen
Glaxo
Brok & Børge
Muskelkraft
Handicappede
Blodbanen
Diverse
Anton på eventyr
Cirkus
Puslespil
Læs
om...
Te
for To
Andelogien
Lego
Knapsler
Tarzan
Lille tegneseriekursus
Amor & Psyke
Fætter
BR
Raptus
2008
Andet
Video
Bag Stregen
Børne 1'eren
Carl Barks
Søren Spætte
Den Gyldne Hjelm
Kommentarer
Sjove
tegninger - fra andre
Breve
Barndom
Tegninger
Modelbygning
Index
Albumoversættelser
og egenproduktion
Milton
Udgivelsesindex
Artikler
Interview
med Freddy Milton
Tegneseriestil
i anden sammenhæng
Læsermekanismer
Søren
Spætte og Lykkevandet
English
Stuff
Doing
It the Barks Way
Illos for Doing It the Barks Way
Freddy Milton Interview
Woody Woodpecker's
finest hour
Knowing women
Daffy
Duck
Double
Star
Strange stories
from 70'es
The Coming of
the Blot
The Happy Water
The Gnuffs
Move In
The Rollerskating
Contest
The Travers
Milton interview Bergen 2008
Breezy
Bumper
Gargantua's
Cure
Journey
to Ramashanka
The
Big Sneeze
English
Video
Milton-Jippes
on Barks
Milton-Jippes
on Hall of Fame
Barkshjørnet
Barks
analyse 1
Barks analyse
2
Barks analyse
3
Den Apokryfe
Barks
Kontakt
Kontakt og
credits
|
|
Dansk
Det har været en helt overvældende modtagelse af
denne hjemmeside. Skæbnen ville, at serveren lagde den ud på nettet under
sit rette navn den
27. Marts, og det er jo for alle barksister en god dato. Ansporet af denne
succes har jeg brugt mere tid på at rode i krogene og fundet flere
underlige sager frem, som kan vække fornøjelse eller saglig anerkendelse.
Jeg vil overlade til de besøgende selv at vandre rundt i det levende
museum og finde ud af, hvor der er kommet nyt på væggene.
En spalte vil jeg dog lige nævne, for den blev nødvendig i forbindelse med
opdateringen af nogle sammenstillede interviews.
Det er overskriften ”Prøvesider”. Her har jeg samlet lidt
materiale fra serier, der af en eller anden grund ikke blev til noget.
Det kan man godt forstå, vil nogle måske sige, men ikke desto mindre er
det en nostalgisk vinkel med et vist kuriøst islæt, som nogle måske vil
påskønne.
Der er også eksempler på serier, som faktisk blev til noget men blot fik
kort levetid.
Fortsat god fornøjelse
Freddy Milton

Opdatering 2010
Skæbnen skalter og valter på underlig og undertiden forunderlig
vis, og det som har budt på den største oplevelse for
mig i årets løb var den opdagelse, at jeg kunne udtrykke
mig i skreven litteratur helt uden billeder og få det til at
virke, og ydermere at mærke, at man bliver påskønnet
for sin indsats.
Det har været interessant at få bekræftet, at bogstavlitteratur
giver anledning til mere umiddelbar interesse og påskønnelse
hos omgivelserne end arbejdet med tegneserier. En lidt vemodig konstatering
på en måde, når man har brugt det meste af sit
liv på at udtrykke sig gennem tegneserier.
Så nu har jeg skrevet endnu en bog,
'Sasjas sidste Chance', og det er noget helt andet end min første
bog, men stadig med et indslag af grænseoverskridelse mellem
liv og død. Så min opdagelse peger fremad mod nye og
spændende
horisonter.
En bidragende faktor til mine nye sonderinger i litteraturens verden
har også været det faktum, at jeg har fået mere
samlet tid til overs nu hvor børnene er flyttet hjemmefra.
Så alt i alt har jeg mere samlet tid til overs, hvor jeg uforstyrret
kan udtænke og håndtere de mere komplekse strukturer,
som jeg gerne vil bakse med, når jeg sidder der ved tasterne.
En anden stor tilfredsstillelse i det forløbne år har
det været som oversætter at følge genudgivelsen
af Franquins samlede værker til dørs. Først gjaldt
det Vakse Viggo og netop nu har jeg leveret det redaktionelle
materiale til det sidste bind af bogserien med Franquins Spint & Co,
hvor jeg med nyoversættelsen helt er blevet Franquins danske
stemme. Et forhold som jeg er meget beæret over. Og de sammenføjende
artikler kaster et nyt og interessant lys over Franquins karriere.
En betydningsfuld form for historieskrivning.
Apropos historieskrivning aner jeg konturerne af den rolle, som min
egen hjemmeside er ved at få. Efter flere fyldige opdateringer
er den kommet til at omfatte mange hundrede sider tegneserier, og
dette har sikkert bidraget til, at besøgstallet er stigende,
så jeg nu står som forvalter af et forum, hvor der kan
bevares klip og kommentarer til øjeblikke i tegneseriernes
historie, ikke bare angående mig selv, men også den periode,
hvor jeg har oplevet tegneseriernes markedsmæssige skæbne
i Danmark. Det er et forløb, som omfatter ganske mange år.
Denne opmærksomhed vil jeg naturligvis leve op til gennem denne
og kommende opdateringer af siden. Efterhånden er det jo blevet
sådan, at ting også skal være tilgængelig
digitalt, hvis man skal fastholde og udvikle interessen for tegneserier
hos et publikum.
At min hjemmeside besøgsmæssigt har passeret et vigtigt
punkt har jeg også fået bekræftet af, at firmaer
nu også gerne vil købe annonceplads på mit site.
Det er naturligvis charmerende, men jeg siger altid pænt nej
tak, fordi jeg er fuldkommen klar over, at jeg har tilladt
mig at aftrykke eksempler på tegneseriemateriale, hvor andre
har ophavsretten eller andel deri. Dette har man stiltiende accepteret,
sikkert efter en samlet vurdering af, at der først og fremmest
er tale om en positiv PRværdi. Men samtidig er det så en
pligt for mig til gengæld at signalere, at hjemmesiden er helt
ukommerciel og at den vil blive ved med at være det.
Den digitale vinkel er blevet attraktiv, og det kan også ses
af, at et stort dansk ugeblad har tænkt sig at gøre
alle de gamle årgange tilgængelige på nettet, og
bibliotekerne forbereder portaler, i første omgang for børn,
hvor brugerne kan blive orienteret om udgivelser med citater og illustrationer
på nettet.

Det var også en glæde for mig at opleve, at mit arbejde
som vores udtryksforms repræsentant inden for interesseorganisationen Copydan i
2009 førte til, at et nyoprettet tegneseriefond i Danske
Tegneserieskaveres regi kunne begynde at uddele arbejdslegater
til hjælp med virkeliggørelsen af økonomisk trængte
tegneserieprojekter. Dette er dog kun en lille hjælp, for tegneserier
har brug for øget støtte for ikke helt at havne i et
sort hul, rent udgivelsesmæssigt.
Selv er jeg efterhånden næsten den eneste, der i den
fortællende genre regelmæssigt formår at få nye
tegneserietitler udgivet, og det sker også kun af stædighed
og manglende accept af de økonomiske vilkår, der i realiteten
med få undtagelser for længst har gjort udgivelse af
tegneserier ulønsomt i Danmark.
Dette år har jeg omsider valgt at imødekomme det gamle ønske
fra andeloger nær og fjern om endelig at få lov at se
den originale udgave af min første længere historie
med sjove dyr, The big Sneeze. Til sammenligning har
jeg samtidig lagt Storeglams Kur ud på siden med
engelsk tekst. Jeg håber garvede donaldister vil glæde
sig over denne nye forskningsmulighed.
I Sejd Special har jeg blandt andet anbragt min første
professionelle serie, nemlig det afsnit af Zenit der
betegnede min debut som betalt tegneserieskaber helt tilbage i 1972.
Disse kopier er taget fra de store serieoriginaler og skulle være
af god kvalitet. Jeg eksperimenterede dengang med forskellige skraveringer,
der kunne højne grafikken på den sort-hvide serie. Men
der er også andre bidrag med fortællende serier i sort-hvid,
som har en ganske effektiv udnyttelse af brugen af sort i billedet.
Jeg er glad for de jævnlige besøg på dette site,
og skulle jeres besøg afføde spørgsmål
eller kommentarer er I velkomne til at kontakte mig på adressen,
der kan ses under rubrikken Kontakt. De nye sider har
i overskrifterne til venstre som sædvanligt fået en afvigende
farve.
Forsiden fra den ekstra Hall of Fame version er fra den tyske udgave,
som Egmont Creative havde glemt at fortælle noget om til Daan
eller mig. En tysk fan var venlig og at nævnte det for mig,
og så fik vi da også lidt honorar for den bog. Daan havde
en kommentar til det: "Man kan have stor glæde af observante
fans". For mig var det en ekstra gevinst for mig at opleve,
at jeg omsider fik lov at pryde en Disney forside med et motiv jeg
selv havde tegnet.
Freddy Milton
foråret 2010
Udkommer 1. oktober 2009:
Questland
interview
Questland kapitel
Kryopternes borg
Opdatering 2009
Nordmændene har fundet det ideelle navn til deres årlige
tegneseriefestival i Bergen. De kalder den "Raptus"
I ordbogen forklares Raptus som en vild og ukontrollabel ofte sindsforvirret
pludselig tilskyndelse og overdreven manisk opførsel - og
det passer jo faktisk ret godt med såvel mediets grundprincipper
og i vid udstrækning publikums holdning og adfærd. For
ikke at tale om de underlige skabere, der insisterer på at
bruge en udtryksform, som er gået fra at være et massemedium
til at være et lettere sekterisk tilholdssted for skæve
vinkler og tossede originaler.
Jeg oplevede hele spektret gennem mit fremmøde ved ikke mindre
end tre begivenheder i løbet af 2008. Så megen deltagelse
har jeg aldrig tidligere oplevet, men det er al ære værd,
at beslutsomme fortalere for tegneserierne trods publikums frafald
magter at fortsætte med at stille disse arrangementer på benene.
I Danmark lader det til, at det kan lade sig gennemføre hvert
andet år og det foregik i april nogenlunde samtidig med fejringen
af mit 60 års jubilæum og udgivelsen af mit album nummer
60.
I Norge i september kan man tilmed afholde en festival hvert år,
men så er der også en tradition for en massiv kommunal
opbakning fra Bergen kommune omkring lokaler og finansiering. Der
kommer besøgende rejsende til festivalen langvejs fra og der
er altid mindst en håndfuld udenlandske gæster hver gang
repræsenterende et bredt spektrum af tegneseriemediets anvendelse.
Jeg var selv indbudt som gæst til "Raptus" og jeg
fortalte både om den konkrete udgivelse "Hall of Fame" og
om mine egne serier i tidens løb. Der var en god og opmærksom
stemning over hele forløbet, og der var en i særklasse
fin logistik omkring afviklingen af alt det praktiske.
Højdepunktet omkring opmærksomhed i løbet af året
blev dog bogmessen i Helsinki i oktober, hvortil Aku Ankka redaktionen
havde indbudt Daan Jippes og mig til pressedækning i anledning
af lanceringen af deres komplette version af Daans og mine fælles
anstrengelser med serier i barksistisk stil fra 70'erne produceret
for den hollandske udgave af ugebladet, der for øvrigt i dag
ejes af den samme finske bladkoncern, Sanoma.
Fejringen nåede vel ikke helt højderne fra Barks' dage,
men jeg havde den samme oplevelse som ved mødet med Barks:
Dette kommer man nok ikke til at opleve igen. Hvad andeuniverset
angår, så har Finland en eklatant særstatus, idet
forbrugerloyaliteten er utrolig høj. Dette kan måske
til en vis grad forklares ved at næsten hele oplaget sælges
gennem abonnement, og her har aftagerne gennem alle årene været
kolossalt trofaste. Et af vores paneler var for sælgerkorpset
i provinsbyen Oulu, hvorfra den direkte kontakt til køberne
forvaltes. Dette kan naturligvis tilskrives den demografiske situation
i Finland, hvor mange mennesker bor spredt på landet med langt
til byer og indkøbssteder, hvor man ville kunne blive distraheret
til at køb af konkurrerende bladprodukter, hvis de eksisterede.
Men Aku Ankka er urørlig, og man har endnu ikke mærket
læserbortfald i større udstrækning som resultat
af konkurrencen fra computerspil og æterbårne medier
som i andre lande. Så Daan og jeg kunne stadig samle køer
med op mod hundrede bogkøbere, der gerne ville have en hilsen
og en tegning, som man også kan forvisse sig om i de to lange
videoklip, der er lagt ud her på siden til venstre under "English
Stuff". Og nåede man ikke selve tegningen fra den lange
kø, dukkede man op dagen efter i en kortere kø hos
en boghandel for at få tegningerne fra os med i bogen også.
Når en bedstemor møder frem med tre eksemplarer af and-tologien,
som man skal dedicere som julegaver til børnebørnene,
så bliver en stakkels serieskaber jo næsten rørt
til tårer
Ellers er denne opdatering af samme omfang som den forrige, hvor
jeg har lagt op mod 300 sider tegneserier ud til glæde for
de mange gæster, der stadig besøger siden fra tid til
anden. Disse posteringer har fået en ny afvigende farve i menuspalten
til venstre, så man hurtigt kan orientere sig om de nye bidrag.
Jeg har oprettet en ny rubrik til venstre "Sejd Special" hvor
jeg vil bringe genoptryk af udvalgte bidrag fra det nu hedengangne
tidsskrift, Sejd, eller materiale jeg havde tænkt skulle være
præsenteret der, men som bare ikke blev til noget før
jeg ikke længere havde tid til at videreføre projektet.
Som programværterne i radioen må jeg også lige
huske at henvise til, at behjertede aktører har taget initiativ
til at oprette en Facebook gruppe, hvor ivrige kommentatorer og debattører
har fået mulighed for at udveksle synspunkter og informationer
om alt muligt i mit efterhånden omfattende forfatterskab.
Årets spillealbum hedder "Onkel Skipper" og er en
valgbog bygget omkring omkostningerne ved at blive et kendt ansigt
i medierne.
Min havmåge, der en overgang solgte smørrebrødspålæg,
bliver frontfigur for et legetøjsfirma og må betale
omkostningerne ved sine valg. Hvor grænserne går og hvilke
faldgruber der er ved dette, finder læserne ud af undervejs.
Men han har også muligheden for at slå igennem på en
måde, han slet ikke havde forestillet sig.
Gnuff albummet senere på året, Ultramax, er min fabeldyrsversion
af folks hang til brug af præstationsfremmende midler. Ak ja,
virkelighedens verden har det med at krybe ind på mine stakkels
gamle drager
Historien er samtidig et længe ventet gensyn
med Storeglam
Jeg vil slutte med at kvittere for al den opmærksomhed, der
blev mig til del omkring receptionen ved fejringen min 60 års
dag i 2008. Ja, også fra folk som ikke kunne komme til selve
arrangementet
Det skal I have stor tak for alle sammen. Jeg blev faktisk meget
glad.
Jeg kunne selvfølgelig også, hvis jeg havde været
mindre beskeden, citere BAF, min gamle lærer i oldtidskundskab
ved Katedralskolen i Viborg, da elevernes bifald havde lagt sig: "Tak
for den fortjente Hyldest"
Freddy Milton, juni 2009
Raptus 2008
Opdatering 2008
Så har jeg atter været i arkiverne og hentet både nyt og gammelt til
hjemmesiden, og denne gang har jeg gjort det lettere for tilbagevendende
besøgende ved at give overskrifterne på nyhederne ude til venstre
en afvigende farve.
Jeg vil samtidig benytte denne anledning til at nævne et par oplivende
og kuriøse øjeblikke fra de forløbne måneder siden jeg åbnede denne
hjemmeside i marts 2006:
Det sjoveste var nok invitationen til seriefestivalen i Kemi i Finland
i bunden af den Botniske bugt. Det var samtidig deres 25 års jubilæum,
og da flyveren landede kom man til at undre sig over, hvordan den
flække har kunnet afvikle det hvert år så længe, men forklaringen
var en ildsjæl i byrådet siden 70’erne, som nu gik på pension, så
man vidste ikke, om det ville fortsætte.
Det var Aku Ankka-redaktionen, der havde inviteret mig, så jeg måtte
signere mit bidrag i en til anledningen speciel udgivet nordisk antologi
i Helsinki og Kemi, og ingen signaturhungrende måtte gå forgæves.
I Kemi sad vi i en stor højloftet aula, hvor Andeby var genopført
af den lokale kunsthåndværkerskole og tekniske skole. Pengetanken
var mindst 7 meter i kvadrat, og mønterne var chokolade med guldpapir,
dog bag glas. Tanken blev angrebet bagfra af mandshøje bjørnebanditter
mens Cornelius Blisand stirrede væk. I et hjørne var Hexia de Trixs
hytte med interiør og et andet Gearløs’ værksted.
Der var også Anders’ Hus og Bedstemor Ands farm. Og så var der Anders
Ands bil, en riflet skraldespand og en tykmavet brandstander i massivt
finsk fyrretræ. Og der var mandshøje figurer af alle vigtige medlemmer
af befolkningen. Hvad de fans dog hitter på! (Forleden åbnede en udstilling
i Malmø med kunstgenstande fra den andelogiske parallelverden.)
Resten af tegneserieverdenen var kun repræsenteret i rudimentær form,
hvilket er symptomatisk for tegneserierne i Finland og vel efterhånden
også i resten af skandinavien. Gad vide hvor længe den finske Disneyredaktion
endnu kan glæde sig over de høje salgstal, for på et tidspunkt indhenter
udviklingen fra resten af Europa (minus Frankrig) vel også dem.
Vicar havde også været i Kemi, og han blev givet en ekstra tur til
over polarcirklen, så han kunne opleve midnatssolen. Dette fik ham
til at skrive et højstemt spansk digt, som med besvær blev oversat
for redaktions-medlemmerne senere.
Jeg spurgte også til Don Rosa, og han havde også været der til signering
af hans udgave af Kalavala, men han kunne dog ikke få den royaltyandel,
som han mente sig berettiget til. Det var trods alt Disney!
Beværtningen var formidabel, så jeg kunne nikke genkendende til den
tegning i gæstebogen i Helsinki, hvor Daan Jippes havde tegnet sig
selv forædt og med topmave. Han signerede for et par år siden den
grønspætte-antologi, som nu senere er indgået i Egmonts Hall of Fame
serie.
Og så var det noget af en cadeau, da en repræsentant for Kulturministeriet
henvendte sig for at få mig til at stille op til et videointerview
om Barks, de kunne lægge ud på nettet som kommentar til Barks’ medvirken
i Børnekulturkanonen med Den Gyldne Hjelm, og det som den eneste udlænding
i hele kanonforsamlingens samling af 67 koryfæer.
Selv om jeg fattede mig i korthed, var de nødt til at redigere indslaget
ned, inden de lagde det ud som en videoclip på deres hjemmeside. Skønt
jeg har en vis forestillingsevne, havde jeg dog aldrig troet, at jeg
skulle komme til at optræde live som ekspert på et forum i kulturministerielt
regi.
På vegne af min udtryksform er jeg noget trist til mode over, at den
fortællende tegneserie i albumform er ved at forsvinde fra det skandinaviske
marked. Nu lader det til at være store antologiværker i bogform, som
kan laves i samtryk, eller sort-hvide graphic novels, som fortrinsvis
skal laves i en lidt ubehjælpsom streg, for at de kan se kunstNEriske
ud og berettige til den høje anskaffelsespris. Så gør det ikke noget
med prisen, men hvis et FARVEalbum bliver dyrt, så piver og klager
tegneseriefolket sig. I resten af skandinavien har de lokale skabere
helt opgivet at bruge tegneseriealbum som udgivelsesform.
København
1978: Roba og Franquin underholder bl.a. Freddy Milton, Rolf lindby,
Göran Ribe, Magnus Knutson og Daan Jippes
En særlig begivenhed var en reception i foråret 2007 på den belgiske
ambassade, hvor Egmont havde indbudt en udvalgt skare af kulturpinger
i anledning af Vakse Viggos 50 års dag.
Den aktuelle anledning var udgivelsen af en box med syv bøger indeholdende
alle Franquins Vakse Viggo-sider, hvoraf de fleste tidligere var udgivet
i albumform.
Ambassadefolkene var jo godt klar over, at et af Belgiens vigtigste
internationale kulturbidrag ligger inden for tegneserierne, så de
ville godt stille en fornem ramme til rådighed for sådan et arrangement.
Siden jeg nu var den officielle danske tolker af Franquins tekster,
var det naturligt, at jeg blev budt med. Jeg havde ikke lige den rigtige
grønne sweater eller et par tilstrækkeligt lasede espadrillos, så
jeg endte med at tage min røde Splint-kalot på og mødte op for at
sige et par ord om mit forhold til Franquin i tidens løb. Der var
en god stemning, og jeg kom til at tænke på udviklingen fra min barndom,
hvor vi spændt ventede på de næste sider af en fortsat serie i ugebladene
og senere enkeltalbummene og så frem til vore dage, hvor voksne fans
med velfyldt tegnebog lige vil samle en stor bunke nostalgiske minder
i en håndevending.
En virkelig kuriøs oplevelse var mit bidrag til promoveringen af TDCs
kabelTVpakke. En lokal afdeling i Egtved havde lovet publikum, at
der ville være en Disney-tegner til stede til at lave skitser til
børnene ved det PR-møde, hvor TDC ville lokke den gamle antenneforening
til at vælge TDC som udbyder, når de skulle forny deres abonnement
hos en leverandør. Og TDC havde jo også både Disney Channel og Toon
Disney.
Nu er Egtved Antenneforening en af de ældste af slagsen hvor næsten
alle beboere er med, og der var da heller ingen tagantenner at skue,
når man kiggede ud over byen fra en lille bakke hvor det over 100
år gamle velbevarede forsamlingshus lå. Men nu dukkede der desværre
ingen børn op - der kom enkelte stemmeberettigede i pensionistalderen
- så jeg endte med at tegne nogle skitser til børn som arrangørerne
påstod de havde derhjemme. Jeg tror det blev til 8 skitser. Så i betragtning
af at TDC havde bekostet taxa i begge ender af CimberAirs propelfly
fra Kastrup til Billund og tilbage igen samt et pænt honorar til mig,
så må det have været de dyreste skitser jeg nogensinde har lavet!
En ekstra oplevelse for mig var hjemturen i lav højde under en skyfri
himmel i aftensol med fin udsigt til hele Danmarkskortet på tværs.
Når det kun tager en times tid forstår man, hvor lille Danmark i grunden
er...
I sommerens løb blev jeg kontaktet af den norske afdeling af Egmont,
som står for redaktionen af Hall of Fame bøgerne med udvalgte serier
af forskellige gamle Disney-tegnere, og de var nu kommet frem til
bunken af gamle Anders And serier, som jeg lavede sammen med Daan
Jippes for den hollandske Disney-redaktion for 25-30 år siden.
Inden for rammen af de ca 200 sider kunne det være blevet en komplet
samling, men på grund af ufravigelige reprintintervaller måtte
to episoder udelades, desværre den første i suiten. Jeg fik at vide,
at det med komplette samlinger ikke sagde børn i vore dage noget.
Men finnerne har lovet at rette op på det, så når de i efteråret 2008
laver deres egen udgave, kommer de to manglende historier med. Bogen
udgives foråret 2008 i foreløbig Norge og Danmark. Det bliver noget
af en nyhed for trofaste donaldister, for en trediedel af episoderne
har ikke været udgivet i Danmark tidligere.
Jeg blev bedt om at finde nogle gamle originale manuskriptsider frem
på engelsk, som var gået tabt i tidens løb, og jeg bidrog også med
nogle produktionsmæssige oplysninger. Jeg fik overtalt dem til at
genbruge den gamle artikel “Doing it the Barks Way” som kan ses andetsteds
her på siden.
Daan kom også med nogle supplerende kommentarer. Jeg havde det godt
med at gense disse gamle sider. Jeg synes de holder sig fint og giver
et klart billede af den slags historier, jeg kan lide at fortælle.
Så blev jeg også inviteret som gæst til en tegneseriefestival i Norge
i efteråret, men siden de fortalte, at der også ville blive en festival
næste år, svarede jeg, at jeg ville vente med at komme, siden der
så ville være en bog, jeg kunne signere. Det er rart at opleve, at
der stadig er nogen, der formår at sætte tegneserierne på mediekortet
også heroppe nordpå.
Årets spillebog har et oplagt tema, en popgruppes opgang og nedgang.
Det faldt først på plads, da jeg kom på at bruge den interaktive model,
hvor man kan hoppe fra den ene nøglesituation til den næste og komme
omkring det sjove emne på en effektiv måde. Desværre har sætternissen
nederst på første sides videreførsel erstattet 3-tallet med et 8-tal
og nederst på side 10 erstattet 19-tallet med et 11-tal. Nå, men læserne
plejer jo at være nysgerrige nok til at læse alle sider alligevel...
Jelling Stenen bliver min danske albumudgivelse nr. 60 og udkommer
sjovt nok til min reception på tegnestuen Gimle i anledning af min
60-års dag i april.
Det kan være at mine CD-rom’er også kommer til at få et efterliv i
abonnementsmæssig sammenhæng, idet Mikroværkstedet har abonnementer
kørende med folkeskolerne, nu også i nabolandene, og så vil Musebøgerne
måske få plads der. Der skal åbenbart formidlere til at få tegneserier
til børn ud over rampen i vore dage, for børn er ikke længere selv
opsøgende, når det gælder brug af tegneserier.
Sidst på året 2007 fik jeg en besked, som næsten fik mig til at mindes
Barks’ reaktion på modtagelsen af et regulært fanbrev meget sent i
hans karriere. Han troede først det var en spøg! Det samme troede
jeg, da nogen fortalte, at jeg var nomineret til den prestigebetonede
børnebogspris “Orla” i katagorien Tegneserier. Jeg som altid har tegnet
i en stil, som kulturpinger har betragtet som “merkantil” - altså
ikke noget man kan forsvare at støtte fra kunstneriske forvalteres
side. Men det var ikke nogen spøg. Jeg var rent faktisk nomineret
for Gnuff-albummet “Jul i Juli” fordi det her var børnene selv, der
bestemte, hvilke titler, der skulle nomineres.
Familien Gnuff er efterhånden kommet op i et bindantal større end
nogen anden danskproduceret serie i vores generation, men der er ikke
længere noget forum af forhåndstryk, der kan hjælpe på financieringen.
Jeg har stadig flere ideer klar til udførelse, så nu må vi se, hvor
længe tegneserieudgivelser som album kan blive ved. I forvejen har
jeg jo ikke fået nogen royalty på mine ting de seneste 15 år.
Måske er det godt jeg bliver 60 i 2008. Det ender måske med, at jeg
må lægge de nye ting ud på internettet i stedet.
Det som også bidrager til tilbagegangen er kommunesammenlægningerne.
Der er nedlagt mange filialbiblioteker i løbet af det sidste år, og
det er steder, hvor man tidligere så en pointe i også at have et eksemplar
til de lokale lånere. Med færre udlånssteder er det uundgåeligt, at
man synes man kan klare sig med indkøb af færre eksemplarer.
Nu burde jeg ikke klage. Andre kollegaer har måttet give op. I det
mindste udkommer jeg stadig og kan vise, at tegneseriemediet stadig
kan bruges til at fortælle samtidsrelevante eventyr.
Og kulturminersteriet havde fra Barks-indslaget på børnekulturkanon’en
et link til Barks-analyserne, så måske har nogen haft nytte af noget
kvailificeret artikelmateriale om Den store Mester.
For at citere en politiker fra radioens barndom:
"Tak fordi jeg måtte komme ind i Deres Stue"...
Freddy Milton
I anledning af
60års dagen
|
|
English
It has been an overwhelming
experience for me to witness how this homepage has been received by
the public. Maybe it was a good omen that the site was published under
its proper name on March 27th, a date that has a certain
ring to it among true Barksists.
I admit that this site is not fully developed into a double-language
presentation, but as for the number of artwork-pages, they should be able
to be experienced by everybody regardless of the nationality of the
beholder.
As for the text-parts, I have included a number of pages in the menu under
“English Stuff”. They deal with the material, for which I am most commonly
known abroad, which are my contributions with Woody Woodpecker and Donald
Duck.
I just hope the grammar and spelling is OK, but it should be, since they
are imported from English language magazines.
Have fun
Freddy Milton

English Update 2010
This past year a rather surprising discovery came to me. I found
out that I was able to tell stories completely without illustrations.
A late discovery maybe, but a nice one to reveal. To paint with a
typewriter so to speak. And a bit disturbing, maybe, that such efforts
seem to gather more attention and respect than using the graphic
form of storytelling.
So last summer I wrote my first novel, a fantasy cross-over about
a computer avatar, who drops out of his netgame and has to establish
a new life as a grown-up in our world of harsh realism. I wrote about
gang wars at the peak of the fighting between criminal groups in
the heart of Copenhagen. First I had planned this to be in comic
book form, but the idea grew, and I realized, that it was impossible
to encompass all the intriguing aspects in a comic album, so I felt
I had to try my way into litterature and somehow it seemed to work.
And all the extra angles I could include in the book version made
it very appealing for me to finish.
After that satisfying experience I set out to write another book,
and this was not just a Questland part two. The borderline
area between life and death is still a motive, but the subject matter
in Sasja's Last Chance is quite contemporary with two
girls experiencing different fates in their lives with a twist into
the
future. It is an emotional thriller and it will be interesting to
see, how it will be received by the public. Again I found
satisfaction in writing a story in a way it has never been seen before,
at least to my knowledge.
A contributing element for my belated adventure into the realm of
litterature may also come from a person, with whom I have shared
a studio each week. For years I have worked alongside the now famed
writer Jussi Adler Olsen, and observing me still fiddling with my
comics he has challenged me repeatedly with the friendly remark: "Now
isnt it about time you made a REAL book...?"
Noting his present succes in the thriller formate I must admit his
remark had some extra punch to it. But another contributing matter
is, that I have more time over nowadays to fucus my thinking nerve
on more complex story structures. My kids have moved out, and not
doing Donald Duck any longer I simply can concentrate more on handling
the larger amount of details necessary to develop a book project.
Another rewarding thing for me has been finishing my job with the
reissuing of André Franquins complete work in Danish. First
with Gaston and next all of his work with Spirou.
Until now I had not translated all of his Spirou albums,
but for the compilation project by Egmont I translated all the stories
again, so for the future i have become the voice of Franquin in Danish,
and that makes me feel very proud. Also doing the translation work
on the editorial pages for the complete set was a nice experience,
especially since some notes spread new light on his overall production.
This form an important piece of comics history.
On the history of comics I have also come to realize the role my
own site is getting to play, since the number of visitors has gathered
momentum. With the yearly updating sessions the number of available
comics pages are heavily increased, and the public has discovered
that.
With my contributing comments I dwell on important moments in comics
history in Denmark, and that includes not only my own stuff but also
other reprints I have on my site. Gradually I have come to realize
that things must have a digital angle to maintain attention in the
minds of the public.
Since I have experienced more visitors on this site, I have been
approached by marketing firms, who would like to buy advertising
space. Of course this is rather flattering, but as usual I decline
on these suggestions being aware of the fact, that I have presented
comics material, where others own the copyright or part of it. This
has probably only been tolerated, because the positive PR outweighs
the copyright infringements. But I am aware then, that I must keep
this place as a non profit arrangement, and so it will be also in
the future.
I have also been happy to learn, that my work as a representative
for the copyright interests of Danish comics creators under the umbrella
organisation Copydan in 2009 led to the establishing
a modest money bin, from where poor comics creators can apply for
funding to finance their comics projects. However, this is not enough
to secure the publishing of Danish comics, which need more substantial
support to survive on the declining market.
As it is, I am almost the sole artist, who regularly manage to get
epic comics albums published, but that is only because I refuse to
accept the economic conditions, which for some time has made the
printing of danish comics unprofitable - at least the storytelling
comics. I lose money on every comic I launch.
A moment of sadness during the past year was the burial of the last
of my parents. My brother Ingos and my mother passed away on
new years eve 2008, and we are now in the process of emptying the
big house. And since the house is big and my parents belonged to
the generation having severe difficulty disposing of old things,
we have quite a project in front of us, but the process is stimulating.
To enter a place where time has been brought to a standstill for
40 years is rather special but also a rewarding stroll down memory
lane. On top of it, this situation contributed with inspiration to
my upcoming book, Sasja's Last Chance.
The additions to my site this year carries a new colour in the column
to the left. Under English Stuff you can read two versions
of my first adventure comic with funny animals. For years comics
fans have asked me to able to see this very old story, which itself
is woven into a strange web of tragedy and comedy.

The cover from the new version of our Hall of Fame book
show the german edition, which incidentally is the first time at
motive of mine is used for a cover on a Disney publication. It came
as a surprise to me, when a german fan told me about it, and I went
to Egmont Creative to ask, if Daan and I were not to be paid for
that book? Somehow they had forgotten that, since it was not customary
for them to think along the lines of contributors getting extra fees.
When Daan heard about it and received his payment he said to me: "That
goes to show that dedicated fans can come in very handy."
Freddy Milton
spring 2010
English Update 2009
This past year has been of a more international nature for me than
usual.
I visited two fairs abroad due to invitations from committee executives.
The one in September was held in Bergen in Norway, and the chairman,
Trond Stien, already invited me back in 2007. However I suggested
the visit to be postponed until 2008, since I knew a Norwegian version
of a co-produced book with contributions of mine was planned already
then. The book in question was a collection of material done in a
collaboration by myself and a Dutchman, Daan Jippes, back in the
late seventies for the Dutch publisher Oberon handling the Disney-rights
there. Our aim then was to recreate the atmosphere from the old 10
page stories with the Duckburg characters earlier executed so masterfully
by the legendary old storyteller in funny animal comics, Carl Barks.
Someone must have felt, that we succeeded in this, since we were
to join the group of esteemed creators from the Donald Duck universe,
who had some of their work presented earlier in the "Hall of
Fame" book series produced by the Norwegian editors of Disney
comics. I was even in a position to influence the editorial contents,
so it includes a version of the "Doing it the Barks Way" article,
that can also be seen on this homepage in the column to the left.
Postings of a different colour there indicate new material from this
particular update.
Some of the duck stories in our book had never been printed in Scandinavia
before, and in the co-printed Danish version of the book that number
amounted to one third of the volume contents. A lot of fans were
said to be thankful long last to get these episodes in print. Way
back in the seventies the Dutch weekly magazine often got sold out
when one of our stories were presented there, and Scandinavian comics
shops imported heaps of these magazines to be sold locally, even
though the Dutch language is difficult to understand for most Scandinavian
readers.
Sure enough a number of fans were there at the Bergen festival "Raptus" to
get a dedication in their copy of the book as well as listen to the
interview performed in the luxurious "Peer Gynt" showroom.
Being there, I also managed to draw some attention to the presentation
of my own comics over the past 30 years through an elaborate interview
carried out by knowledgeable Tor Ødemark, a true comics fan
I already knew from the seventies.
The festival run was very well executed. But the people in charge
had also performed these routines many times before.
I want to include a tip of the hat to the city administration of
Bergen for having supported this yearly event all through the 14
years of its existence.
The book production could have included a Swedish version as well,
but the local editors there were cutting back on the titles during
that period, so they felt they had to choose between our book and
a book with stories by Jack Bradbury. In that process the editors
chose to issue the Bradbury book in Sweden instead.
The second travel abroad in October was a visit to the book fair
in Helsinki. The Sanoma Publishing Group now handling both the Dutch
and the Finnish Disney rights saw an opportunity to draw some extra
attention to their version of "The Hall of Fame" anthology
issued at that time for the occasion.
This book with 200 pages was a complete collection of our stories.
Both Daan and I were invited to a stay during four days that included
a flight to the town of Oulu, where there was a panel interview with
representatives of the salespeople. This group might very well be
the most important part of the organisation, since they manage to
maintain a constant high figure of sales due to the special sales
by subscription accounting for well over 90 percent of the whole
weekly circulation. This makes Finland stand out in every respect
as the most loyal consumer society to the Disney comics all over
the world. No competitor has ever been able to challenge that unique
position of a comic magazine. Daan and I were presented the truth
of this by looking at the long cue of more than one hundred patiently
waiting fans to get their books dedicated at the Helsinki Book Fair.
Olli-Pekka Komonen made a video documentary on our visit, and he
gave permission to use large extracts from that to be presented here
on this homepage under "English Stuff".
That column now also include long English version colour comics album
stories translated by Kim Thompson and Dwight Decker as well as a
curious project of mine from the seventies, no less than a Danish
potato-western never to be fully illustrated. But I did by chance
come across a copy of the old manuscript and I include that as well,
so that excessive fans can indulge in a Danish comic album in the
western format never to be finished.
I will not forget to thank people, who have sent me joyous and warm
comments from time to time, particularly in relation to my 60 years
jubilee last year. I have appreciated that very much and in these
days of declining interest in our beloved comics medium such letters
are welcomed even more.
I hope you will enjoy your visit at my site, and I can already promise
you, that I will come up with yet another update later on
Freddy Milton,
June 2009
Milton interview Bergen 2008

Freddy Milton and Tarmo Koivisto
English update 2008
Once again I have been digging into older and newer layers of my voluminous
archive, and this time I have given the new titles in the left column
a different colour, so it should be easier to find the new items for
those visitors, who have been here earlier and already know the old
stuff.
I will mention a number of interesting things, that has been happening
since the opening of this site in March 2006:
A funny experience for me was the invitation I got in the spring of
2006 from the finnish Aku Ankka Editorials to attend the yearly festival
at Kemi at the bottom of the Botnic Bay way up north. It was the 25th
years jubilee of the festival, and arriving there one wondered how
a far-off place like that could have held a comics-festival over 25
years, but the explanation was a local active comicsfan in the elected
city board of administrators, who had assured public funding for that
occation, which, apart from the paper-mills, must be that burgs claim
to fame.
The local handycraftschools had rebuilt a major part of Duckburg including
a cubic 8x8 squaremeter moneybin in the assembly hall that had a very
lofty ceiling. Donald's house, Magica's cabin, Gyro's inventors-shop
were also there along with mansize replicas of the duck family - and
the Beagle Boys, plus the founder of Duckburg.
I managed to sign my contribution to a collection of stories in albumform
issued for the jubilee to all of the assembled kids, which was not
more than 30 or so. The rest of the comics medium was not represented
in more than rudimental form in the festival signifying the major
status of Disney comics in Finland, who has no problem with sales
- so far...
That healthy affair has financed the visit of a number of duckartists
over the years, and for instance Vicar was also in Kemi once. He was
then offered a further trip north to experience the phenomenon above
the polar circle of the neversetting sun in the summertime. He got
so poetic that he recited a selfcomposed poem inspired by the experience
to the Duck editorial staff, with some difficulty translated from
spanish to finnish!
I asked then about Don Rosa, and yes, he had been there signing the
special book he made of the ducks reviving the national epic, Kalavala.
Very succesful.
It was funny to visit a place, where the editors are still feeling
safe and secure because of the maintaining high sales of their comics.
One wonders, when the reality from the rest of Europe (minus France)
is crawling in upon finnish Disney-publishers?
A further nice experience was more from my own initiative, since I
finally gave in from the requests of opening my own homepage, or “site”
as the saying goes. It was carried out because my son Thorbjørn, could
handle the necessary programme (playing his computergame Warcraft
simultaneously) and my brother Ingo, who could help me along since
he had opened a homepage of his own earlier.
So on March 27th 2006 I opened this site “www.freddymilton.dk” and
I was overwhelmed by the number of visits over the first months, and
I updated it once afterwards. Now by its second update it has had
about 2000 visits apart from the ones being guided there from links
elsewhere, where they don’t pass my opening page, and that’s where
the guests are being counted. It gave me an opportunity of looking
back, and I was very satisfied by the number of things I have been
able to launch in my own name, where Disneystuff is merely a nebengeschäft.
Also I will regard it as a token of some esteem, that the danish Minestry
of Culture chose me to give Carl Barks a number of remarks in a video
on their own site, commenting upon the number of “canons” they have
made. Those canons, one for each branch of culture, such as film,
litterature, music, sculpture, architecture etc. hails 10 memorable
manifestos during the years, within these fields of culture, and so
the kids should also have such a top-ten. And look and behold! As
the ONLY non-dane in the whole complex Carl Barks got himself a place
in the kids canon for danish childrens culture.
The specific story chosen was “The golden Helmet” notably because
it deals with nordic mythology, and on the site I am explaining why
he deserves that nomination. I never thought I would ever be elected
worthy enough to act as a cultural expert and spokesman on behalf
of the danish department of Culture, but sure enough, I’m there!
I had to finance myself the second mousebook-CD-Rom, and I wonder
whether the good sales of the first one to public libraries will last
to this second attempt. When I say “good” I mean that I loose no money
on it. My creative work maintains as always unpaid, only to be recompensated
by my slowly dwindling yearly library-fee-money.
On behalf of my artform (dare we call it that?) the storytelling albums
are nearing their extinction in Scandinavia. Only compilation-books
or graphic novels in smaller format than the albumformat and mostly
in black/white to steep prizes are displaying the medium to the public.
A special occation was the reception in the spring of 2007 at the
Belgian embassy in Copenhagen, where Egmont had gotten room for a
small group of chosen guests celebrating the 50th birthday of Gaston
Lagaffe, the prime comics character by André Franquin.
The reason in particular was the launching of a complete box-set collection
in 7 volumes of all the Gaston-pages, of which most of them had earlier
been published in albumform. The embassy-people from Belgium were
well aware, that one of the major contributions to our collective
cultural upbringing from that country lies within the comics, and
everybody recognizes the masterful renderings from Franquin, so there
was no problem using the embassy-ground for such a venture.
Since I had been the danish translator of Franquin, it seemed natural
that I was present, so not having any recognizable Gaston-outfit I
settled by putting on my official red Spirou-cap and gave a little
speach on my experience with Franquins comics over the ages.
It was a nice moment, and it made one ponder about the changing times...
In our childhood we were thankful to read a couple of pages at a time
and later an album Nowadays everything is piled into complete
collections mainly aimed for the nostalgic older public, who can afford
these expensive boxes.
A really funny incident was my drawing of Disney characters for a
danish cable-television outlet.
They had been promising the kids in a small danish town, that there
would be a Disney-artist present to furnish drawings at the meeting,
where they tried to promote the revised package (including the Disney
Channal and Toon Disney) to a local cable-TV-club in the town of Egtved.
Being one of the oldest of its kind, nearly everybody in town subscribed
to the local cable-TV-club, and sure enough, looking out over the
skyline, there were hardly any antennas visible on the roofs. A most
seldom view to be sure!
Now being so late in realising their need and me not having any car,
I was offered taxi transport to Kastrup airport and a local plane-fare
to Billund in Jutland and one more taxi from there to Egtved. Also
a nifty fee for that days work for me.
The meeting was set in and old community-hall 100 years old and preserved
in style. But no kids showed up. So I ended up making some scetches
for the younger kids some of the officials said they had at home and
a couple of drawings for some of the grown-ups. Later I had the paid
transport the same way back, and on top of it a beautiful sunsetting
view over Denmark from a low cloudless altitude, since it was a small
propeller plane. A most fantastic sight for me making me feel, how
small Denmark really is! Only one hour by slow plane from one side
to another! I figured out that each drawing had cost well over 1000
crowns, the most prestigeous payment I have ever had for any scetches
of mine...
During the summer I was contacted by the Norwegian office of Egmont,
who wanted to include in their Hall of Fame-series a volume with stories
I did together with Daan 25-30 years ago. It could be a complete collection
with the fixed pagecount about 200 pages, but for some reprint reasons
a couple of titles were left out, notably the premiere episode, but
the Finnish editors has promised, that they will make things right
when they do their own Finnish version later.
It was a comforting job to contribute with some original english scriptversion
dialogues, that had been lost underway, as well as some comments on
the process.
I talked them into using our old article "Doing it the Barks
Way", that has been reprinted at different occations, and which
is also available elsewhere on this site. Now for oldtimers there
is probably not so much news in this matter, but it will be a chance
for younger readers to catch up with the outcome of our mutual efforts,
and I fell it holds quite well in retrospective. The book will be
out in Norway and Denmark 2008.
I was invited to attend a comics-festival in Norway during the fall,
but mentioning that they would have one next year as well, I answered,
that I would prefer to attend the festival next year instead, since
there by then would be a book for me to sign. It is nice to see, that
someplace in our northern regions they still manage to arrange something,
that put comics on the map.
This years which-way book is a concept I would have liked to do for
a long time the rise and fall of a music-band. The structure
however seemed too difficult to handle in a straight story, but as
a an interactive story you can go from one key-situation to another
and pass through all the emotions from naivity to harsh commercialism,
from the straight dramatic tension to pure ridicule. I got inspired
from seeing a documentary on a longlived purely danish success, Gasolin,
and an shortlived international one, the Aqua group.
Funny enough "Jelling Stenen" is my 60th Danish album release,
and it will come out in April, where I will have a reception celebrating
my 60th birthday at the Gimle studio in Copenhagen.
Also my CD-roms might end up having an afterlife in educational material
subscribed by and destined for use in schools in Scandinavia. As with
libraries you seem to have to rely on someone bringing forth your
stuff - nowadays most children do not find it on their own.
When I received the note, that I was nominated for an award in the
comics-division of the prestigeous Danish award for childrens litterature.
“Orla” I felt as Barks did in his old age when he received a fan-letter
for the first time: “This must be a joke!” But the message was genuine
enough. I have learned to think that way, since I have never had any
application for cultural support accepted over the years. My cartoon-inspired
style simple isn’t regarded as good enough by the cultural bureaucrats
, who prefer things to look more artistic and cultural acceptable
than my Funny Animals... The explanation for my nomition was, that
it was the kids themselves, who chose which publications should be
nominated, and the grown-ups in the panel must have tolerated that
choice for once.
The nomination was for album 16 in the Gnuff series, and by now it
has come to a number of albums comparable to the old titles from way
back, only there is no longer any preprint in other forums to finance
the whole thing. I have several worthwhile ideas lying around in various
steps of execution, but lord knows, when the economics make it impossible
for me to continue. Maybe I should thank my lucky star, that I turn
60 in April 2008 - an age where many normal working-people find it
possible for them to quit working. I guess I will continue nevertheless
and when the time comes with too low printruns end up making things
available on the internet instead.
What contributes to the setback is the fact, that Danish communities
were administratively put into larger settings this year, and this
has ment the closing of some small library-divisions in rural districts,
that used to have a stock of comics-albums for lending out to nearby
kids. Not so any more, and with fewer outlets lesser sales. A downward
spiral that is difficult to break.
Now I should not complain. Other colleagues have given up making comics
already, at least I still manage to show, that the comics media could
also be used to tell contemporary fairytales, which sems to have become
my trademark.
Till next time around...
Freddy Milton
On turning
60 ...
|