AXEL MATHIESEN

Det var en postering på Facebook som fik mig til at finde ud af mere om Axel Mathiesen. Jeg kendte han godt fra min barndoms besøg på skolebiblioteket, hvor jeg lånte masser af drengebøger som meget ofte havde et omslag tegnet af ham.

Jeg opdagede så, at han havde været i gang mange år inden jeg lærte ham at kende. Faktisk skrev man på et tidspunkt en artikel hvor han blev udnævnt som verdens ældste aktive tegner. Han blev over 90 år og havde en 70 årig lang karriere helt fra begyndelsen af det tyvende århundrede.

Jeg havde mulighed for også at følge ham på anden måde i den sidste del af hans løbebane, for i min familie holdt vi ugebladet Hjemmet, hvor han var fast bidragyder. Mange vil huske hans juleomslag, og de genbruges tilmed i dag.

Axel Mathiesen opnåede ikke den store kunstneriske anerkendelse, for hans tegninger havde ikke en markant stilmæssig prægnans som en Ib Spang Olsen, Arne Ungermann eller Sikker Hansen. Det forhindrede dem dog ikke i at mødes til mandfolkesammenkomster på et stamværtshus i København.

Det der med det maskuline var et udpræget karaktertræk. Selv var han et flot stykke mandfolk hele livet, og som apostolsk katolik var han en ansvarlig patriark i familien som hyldede de gamle dyder. Det lidt bedagede og gammeldags blev tydeligere som årene gik, men så kunne han lade det slå over i romantisk nostalgi som på Hjemmets juleforsider.

På en måde kom der en ekstra livfuldhed i produktionen gennem de seneste år. Han brugte en kombination af akvarel og farveblyanter der tilføjede en rustik charme til helhedsindtrykket. Motiverne var akademiske og vel gennemtænkte, og han kunne hurtigt finde den ønskede billedløsning. Han brugte ofte krydskomposition eller pyramidelayout. Han færdiggjorde hundredvis af illustrationer hvert år hele livet igennem, og der var god efterspørgsel, måske også fordi han ikke forstod at prissætte sine tegninger særligt højt.

Flere af forlagene prøvede at konkurrere på udsalgsprisen, siden de henvendte sig til et børnepublikum. Chr. Erichsens Forlag og Jespersen & Pio var hyppige kunder i butikken, men også Hasselbalch og Gyldendal henvendte sig efterhånden.

Tro mod sit maskuline væsen havde han stort held med forsiderne til drengebøgerne, og han var også meget aktiv i Det danske Spejderkorps. Som oftest var det lyslokkede danske knøse, der havde ham selv eller børnene som model. Til det berømte julemærke fra 1948 tegnede han et af sine egne børnebørn, selv om udgiverne havde forestillet sig han skulle have tegnet datteren af Julemærkets fader, Holbøl.

Det var en overraskelse for mig, at Axel Mathiesen havde været så tidligt ude som illustrator. Han var den første, der illustrerede Borroughs’ danske udgaver af ’Tarzan’ og ’John Carter fra Mars’, og klassikere af Kaptajn Marryat og Jules Verne blev illustreret i flere omgange af Mathiesen. Det var ikke kun forsiderne, i bøgerne var der ofte flere stregtegninger eller indklæbede farvetryk.