ADELES EKSTRAORDINÆRE OPLEVELSER

JACQUES TARDI

Jacques Tardi blev født den 30. august 1946 i Valence, Drôme i Frankrig Efter at have taget eksamen fra École nationale des beaux-arts de Lyon og École nationale supérieure des arts décoratifs i Paris begyndte han at tegne tegneserier i 1969 i en alder af 23 til det fransk-belgiske tegneserieblad Pilote, hvor han i første omgang illustrerede noveller skrevet af Jean Giraud og Serge de Beketch, inden han skabte den politiske fictionshistorie Rumeur sur le Rouergue efter et manuskript af Pierre Christin i 1972.

Som den meget alsidige tegner adapterede Tardi med succes romaner af den kontroversielle forfatter Louis-Ferdinand Céline og krimiforfatteren Léo Malet. I Malets tilfælde tilpassede Tardi sin detektivhelt Nestor Burma til en række kritisk anerkendte grafiske romaner, selv om han også skrev og tegnede sine egne originale historier.

Tardi skabte også en af de franske tegneseriers mest berømte heltinder, Adèle Blanc-Sec. Denne serie genskaber Paris i begyndelsen af det 20. århundrede, hvor heltinden med det skiftende humør møder overnaturlige begivenheder, politiske intriger, okkulte samfund og eksperimenter med kryogenik.

En anden grafisk roman var Ici Même, som blev skrevet af Jean-Claude Forest, bedst kendt som skaberen af Barbarella. I satireform beskriver den eventyr med Arthur Même, der bor på væggene i hans families tidligere ejendom.

Tardi har produceret mange fortællinger mod krig og tegneserier, der primært fokuserer på det kollektive europæiske traume i Første Verdenskrig og patriotismens faldgruber. Her skabte han flere albums (Adieu Brindavoine, C'était la guerre des tranchées, Le trou d'obus, Putain de Guerre...).

Hans bedstefars inddragelse i den daglige horror fra en skyttegravskrig synes at have haft en dyb indflydelse på hans kunstneriske udtryk. Han gennemførte også en serie med fire bind om Pariserkommunen, Le cri du peuple/Folkets røst.

I januar 2013 blev Tardi nomineret til Ridder af Æreslegionen, landets højeste udmærkelse. Men han afviste ordenen og citerede, at han ville 'forblive en fri mand og ikke tages som gidsel af nogen som helst øvrighed'.