Under rubrikken "English Stuff" har jeg samlet nogle af de eksperimenter med kortere serier med sf- og fantasy-relateret indhold, som jeg havde stor fornøjelse af at udtænke i begyndelsen af 70'erne. Jeg konsumerede en masse science fiction litteratur i den periode og holdt meget af specielt Isaac Asimow og Philip K Dick, hvis historier senere også har inspireret til filmudgaver. Men også Brian Aldiss, Ray Bradbury og Harry Harrison husker jeg som spændende fortællere. Flere af disse forfatteres bedste bøger blev udgivet på dansk i denne periode, men jeg læste desuden en masse på engelsk, også noveller, der blev udgivet i serie kaldet "Nebula Award Stories" indeholdende de årligt prisbelønnede short stories.
Det var her jeg fandt gribende og grænseoverskridende historier som "Flowers for Algernon", der er udformet som en dagbog ført af en stakkels retarderet ung mand, Charley, der for en kort tid gennem en behandling bliver intelligent, men hvor virkningen gradvist aftager, hvilket man kan se gennem formuleringerne i dagbogen, som bliver gradvist mere og mere ubehjælpsomme. Det var dybt rørende.
I det hele taget kan jeg ved at se tilbage huske, at jeg havde en forkærlighed for temaer omkring gribende menneskeskæbner. Måske en slags socialt engagement, som jeg senere kom til at tage op i en mindre rørstrømsk sammenhæng i Dekalog over Janteloven.
Denne foreliggende sjove korte sag er skrevet af Henning Kure, som jeg korresponderede meget med på den tid. Den er på dansk, fordi den var planlagt til at indgå i et nummer af Sejd, men af en eller anden grund blev det ikke rigtig til noget. Jeg eksperimenterede i denne serie med gråtoner påført som vandfarver, så grafikken på den måde blev styrket på en blød og følsom måde.