Sverigesårene 1974-76

Intro til Sverigesårene 1974 – 1976

Jeg har længe villet skrive om mine erindringer fra mine år i Sverige, men jeg har tøvet med det, fordi min hukommelse måske ikke var præcis nok. Og jeg har ikke ført dagbog eller gemt kopier af breve jeg har sendt. Men under oprydningen i vores forældres hus i Viborg er jeg kommet over de breve jeg skrev til min bror, og dem kan jeg bruge til at støtte hukommelsen. De har også den friskhed, som knytter sigt til aktualiteten dengang, så jeg synes der kan være en pointe i at gøre dem tilgængelige. De har skønt nænsom redigering stadig nogle ting, som måske ikke er så relevante i dag, men jeg har beholdt det for at give et billede af tankegangen og prioriteringen fra den tid.
Ingen tvivl om, at man var noget af en nørd, men jeg håber ikke det bliver for uudholdeligt. Jeg har også breve fra andre, men dem tør jeg i mindre grad citere fra, siden de er ment som personlige henvendelser til mig. Jeg har dog kopieret nogle stykker af de mere neutrale og anbragt dem i Brev-spalten andetsteds i menuen. Jeg henviser til dem i skarp parentes, når der er en oplagt reference i teksten.
Perioden er nu ikke bare interessant på grund af mit atelier arbejde hos ’Semic’ i Sundbyberg. Det var i de samme år jeg startede ’Carl Barks & Co’ og fik kontakt til Daan Jippes. Jeg fik udformet ideen omkring Jomsvikingerne, selv om der gik en menneskealder inden jeg fik projektet søsat. Og så var det også i samme periode jeg opfandt ’Gnuff’, i første omgang uden familie. Der var tilmed i samme periode i Sverige tanker fremme om et jævnligt udkommende magasin med navnet ’Gnuff’…
Det var også fra den svenske position jeg begyndte på mit livslange bijob med oversættelse af tegneserier, fortrinsvis franske tegneseriealbum oversat til dansk. Jeg var i forvejen ganske motiveret for det job. For min egen fornøjelses skyld oversatte jeg således flere album af ’Iznogoud’ inden den begyndte at udkomme på dansk. Jeg har stadig mine maskinskrevne oversættelser liggende i de franske album fra den tid.
70’erne var en meget frugtbar tid i den danske tegneseriehistorie, ikke blot for mig selv men også for branchen som sådan. Jeg opfordrer derfor alle som spillede en rolle på den tid, til at få samling på stoffet og få deres tanker nedfældet for eftertiden. Vi som var med, er jo ved at nærme os pensionsalderen og burde have lidt tid til overs til sådan et projekt. Jeg kender ikke til andre, som har skrevet udførligt og personligt om redaktionsarbejdet, selv om bogen om ’Interpresse’ udgivet af ’Fantask’ var en god start. ’Semic’ er på en måde ganske interessant i så henseende, for det var moderredaktionen for alle de skandinaviske redaktioner tilknyttet ’Bonniers’ koncernen. Mange redaktionelle beslutninger herfra blev overtaget af søsterselskaberne, og den fysiske layout af siderne genbrugt, således for eksempel de forskellige versioner af ’Seriemagasinet’, ’Fantomet’ og ’Basserne’. ’Semic’ stod for indhandlingen af de fleste kontrakter på magasinmaterialet for hele Skandinavien, så søsterselskaberne kunne genbruge det i deres udgivelser.
Min bror Ingo var efter sin studentereksamen blevet optaget på kunsthåndværkerskolen eller ’Skolen for Brugskunst’ i Kolding, hvor han studerede fra 1973 til 1977.  Jeg er fuld af beundring for mange af hans elevarbejder derfra, som vi også stødte på under oprydningen i Viborg. Det blev naturligt for mig at skrive breve til ham, siden computere, e-mails og mobiltelefoner ikke var opfundet. Og på den tid var brevportoen billigere end telefonen over større afstande. Det at vente på et svar i et par uger var ikke så svært at indstille sig på. Vi var dengang tålmodige mennesker, som stadig kunne affinde os med at vente en uge på næste kapitel af en fortsat serie aftrykt i et tegneserieblad.

Selv afsluttede jeg min lærereksamen fra ’Skive Seminarium’ med udgangen af 1973 og flyttede i begyndelsen af 1974 til Duvbo ved Sundbyberg nær Stockholm på indbydelse fra ’Semic’s forlagschef Börje Nilsson [ Brev i brevspalten ], som havde fået mig anbefalet af Janne Lundström, der var freelanceredaktør af ’Agent X9’ og et fremstående medlem af ’Seriefrämjandet’ som jeg havde kontakt med i forvejen [ Brev i brevspalten ] gennem denne organisation.
Repræsentanter herfra havde jeg mødt under Tegneseriefestivalen i København i oktober 1973. Det viste sig, at det især var Göran Ribe, Rolf Lindby og Magnus Knutsson, som jeg skulle få mest at gøre med, ikke bare under min tid i Sverige men også i årene derefter.

retur