![]() |
JOMSVIKINGERNE Jeg fik en aftale med Arboris om at søsætte min sidste albumserie, Jomsvikingerne. Mit produktionstilskud var gratis oversætterarbejde. Jeg oversatte mange album for dem. De sidste royaltypenge jeg havde fået var fra Bogfabrikken. Det var for et Gnuff album midt i halvfemserne. Serien skulle oprindeligt have heddet Svend, Knud og Valdemar. Det var den idé jeg havde udviklet sammen med Jesper Klein hvor Morgenavisen Jyllands-Posten løb fra et tilsagn om at bringe den. Jeg havde henvendt mig til Jesper efter at have hørt et par morsomme radiospil han havde lavet med vikinger, Sighward Vommevælters vanlige Vårfærd og Handel og vandel ved Sighward Vommevælters Hof tror jeg de hed. Han havde en masse studentikose vitser. Hvis man havde svært ved at forstå hvad der blev sagt kom der en bemærkning som 'For de hørehæmmede bringer vi teksten nederst på radioapparatet' Første bind af Jomsvikingerne blev omtalt i radioen, hvilket nok mest var på grund af krøllen med Jesper Klein. Hvis man er kendt får man mere opmærksomhed. Det gør man ikke når man ikke er kendt men så til gengæld behøver opmærksomheden for at blive kendt Her er forordet til første album… 'På dette sted vil jeg gerne hæve et bredfyldt bæger godtøl som en svingende hilsen til min gamle fælle og våbendrager, Jesper Klein, med hvem jeg gjorde de første forsøg med en tegneserie om vikinger. Vi var begge unge, og 70erne var knapt begyndt, jeg var blevet betaget af et par muntre hørespil med vikinger, som Jesper havde lavet for Danmarks Radio, og i slipstrømmen på disse kontaktede jeg ham. Vi havde et par møder, som resulterede i førsteudgaven af Svend, Knud og Valdemar, hvor Valdemar var en hest. Humoren var nok en kende studentikos, og mine tegninger sikkert ikke helt gode nok, i alt fald fik vi ikke noget dagblad til at bide på, men dengang stod der også kun Asterix i øjnene på folk. Så skiltes vore veje, og Jesper steg til tops på underholdningsfirmamentet og driver nu eget firma, Dansk Spildtid. For nogle år siden fandt jeg igen de gamle striber, og jeg besluttede at prøve at forbedre konceptet, som det hedder i vore dage. Jeg mener også, at det er lykkedes, men i mellemtiden er tegneseriernes vilkår blevet så ringe, at det var håbløst at tænke på at genoptage kontakten til min gamle stridsfælle, som naturligt nok må være blevet vant til sin branches mere anstændige honorarer. Men trods de vanskeligere vilkår for tegneserier i dag vover jeg omsider at bringe den ændrede udgave af Svend, Knud og Valdemar til torvs. Jeg håber læserne vil føle sig i godt selskab med Jomsvikingerne, der foruden Svend, Knud og Valdemar og hærdebrede vikinger som Sigvard Vommevælter, Gert Gyltegrynt og Lars Lurendrejer også kommer til at byde på et møde med fremstående personligheder som Palnatoke, Harald Blåtand, Svend Tveskæg og biskop Poppo samt gæve kæmper som Styrbjørn, Harald Hårfager, Bue Digre og Vagn Ågesøn. Jeg må nok også hellere bringe en undskyldning, hvis færinger føler sig forulempet efter læsning af denne første episode. Der er jo flere sider af samværet mellem daner og færinger, og den fulde og sande historie om Gunnar og Ragnhilds affære afsløres først i næste album, Harald Blåtand.' Jeg brugte en del af stoffet fra vårfærden i det første album og sendte det til Jesper ved udgivelsen. Det affødte et svarbrev fra ham, som faldt ud af mit arkiveksemplar, da jeg slog op i det. Han brød sig ikke om bolle-å. Måske var det bogstav ikke på hans hakkebræt? Han nåede helt bevidst heller aldrig ind i den digitale tidsalder. 'Bedste Freddy Vi mødtes faktisk nogle gange i løbet af de følgende år ude i Jespers villa på Amager. Han kom til i stigende grad at lide af knogleskørhed, hvilket lagde en dæmper på gemyttet. Den havde han genvundet nogle år senere da han følte, at en ny medicin havde bedret hans tilstand, men så gik der ikke længe inden jeg hørte om hans bortgang. Hilsner og pilsner og æret været hans minde. |