ROLF KRAKES OG HANS KÆMPERS SAGA

HELGE KÜHN-NIELSEN

Helge Kühn-Nielsen (1921-1997) var en dansk tegner og maler. Han debuterede som maler på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1945 og blev herefter som tegner knyttet til Politikens Magasinet og Land og Folk (til 1956).

Kühn Nielsen er kendt for sin enkle, energiske og eksperimenterende streg. Bemærkelsesværdige er tegneserierne ’Skælmen fra Bukhara’ (1950-51) efter den sovjetiske forfatter Leonid Solovjofs roman og ’Till Uglspil og Lamme Goedzak’ (1952-53, roman af Charles de Coster) samt ’Rolf Krakes og hans kæmpers saga’ (ca. 1962) i serien Illustrerede Klassikere.

Helge Kühn-Nielsen, der 1943-88 var lærer ved Kunsthåndværkerskolen (senere Danmarks Designskole), har tillige udført talrige bogillustrationer og tegnede tv-serier. Som maler gik han fra en naturalistisk til en nonfigurativ udtryksform.

Dette hæfte vil jeg mene var det første som blev produceret af den europæiske redaktion, formentlig tilmed den skandinaviske. Det er mere ambitiøst udformet end andre nyproducerede titler, og det eneste med det gamle sideantal på 48. Det følgende hæfte med skandinavisk indhold er ’Ulykkesskibet Vasa’ som kun er på 32 sider lige som de efterfølgende, der for en stor del blev industrielt produceret gennem formentlig Seleciones Ilustradas i Spanien.

I dette hæfte har man valgt en særlig kunstner, som ikke oplagt kan betragtes som en almindelig håndværkstegner. At Kühn er kunstner skinner tydeligt igennem. Og man har givet ham lov til at præge farvesætningen personligt, hvilket også er ganske uhørt. Måske har han tilmed selv udformet maskerne til den tekniske kolorering. Man ser en ekspressionistisk tilgang til teknikken med tilsyneladende umotiverede placeringer af farveklatter i baggrundene og helt afvigende farver, som ikke er pålagt ud fra et logisk farvevalg. Men helhedsindtrykket er meget originalt.

Trykkvaliteten af hæftet betød også noget. Heldigvis har jeg en del førsteudgaver på det tynde papir, hvor farverne stod afdæmpet og smukt. Senere blev papiret grovere og mere sugende, og farverne blev for dominerende, hvilket forringede det æstetiske indtryk.