|
|
|
Efter en kort tur til Bornholm og flyskift i Gardermoen kom undertegnede
og bagagen vel om bord med kurs mod Bergen den 12. September 2008
klokken 21.
Skønt programmet var en kende mere beskedent end tidligere
var der dog rigeligt for en serie-entusiast, og særligt en
gammeldonaldist fik noget at sætte tænderne i, da både
Freddy Milton, Maria Núñez og Arild Midthun ville være
at træffe der. Sidstnævnte var samtidig konferencier,
idet han skulle interviewe Maria Núñez.
Det var dog Freddy Milton, som var hovedanledningen til, at jeg tog
til Raptus i år. Det var uforskammet længe siden jeg
sidst havde mødt ham, og det var afgjort på tide med
et gensyn.
Nå, jeg ankom altså til Bergen med bagagen og tandsættet
i behold, og i stor kontrast til de halvanden time, de brugte i Gardermoen
på at finde bagagen, så klarede fleslænderne det
på under fire minutter, så klokken var ikke mere end
et kvarter over elleve om aftenen da jeg tjekkede ind på hotellet.
Et par raske bajere i et stadigt sommerligt Bergen og så på hovedet
i seng.
To dage tidligere havde jeg mailet med Freddy Milton og aftalt møde
i Bergen. Han havde spurgt, om jeg kendte til programmet for Raptus,
så jeg sendte ham linket og fortalte samtidig, at han var programsat
allerede til klokken 18 om fredagen med et foredrag om Donald Duck
i Danmark. Det havde den ellers ansvarsfulde festival-ledelse ikke
fået fortalt ham, og Freddy havde regnet med at få en
interviewer, så han ikke selv skulle stå for præsentationen.
Han spurgte mig, om jeg så ikke kunne interviewe ham, men det
blev jo effektivt forhindret af, at jeg først landede i Bergen
fire timer efter hans optræden i Grieghallen. Der blev dog
heldigvis fundet en tilfredsstillende løsning på spørgsmålet.
For en sikkerheds skyld havde jeg printet nogle profiler på Freddy
og så lysere på tilværelsen da jeg hørte,
at det havde ordnet sig.
Kasket Karl
Lørdagen oprandt med smukt sensommervejr. Det at Bergen altid
har dårligt vejr er en mild overdrivelse. Jeg gik så rundt
i byen og ventede på, at klokken skulle blive 11.15 og dørene
til Grieghallen blev slået op. Efter besøg hos nogle
af de handlende, der var repræsenteret dér - og med
en noget slankere tegnebog som resultat - fandt jeg mig en plads
i Peer Gynt-salen for at få mere at vide om Andy Capp og hans
nuværende tegner Roger Mahoney. Da Reginald Smythe, som skabte
Kasket Karl for mere end 50 år siden, døde i 1998, gik
serien i 1400 aviser verden over, så der var om ikke andet
et pekuniært behov for at videreføre den. Hos nordmænd
har Andy Capp altid stået for et pust af engelsk pub-liv og
traditioner. Som det også ganske rigtigt stod beskrevet i festivalprogrammet,
blev serien efter Smythe's bortgang videreført af ikke navngivne
tegnere men stadig krediteret Smythe helt frem til 2004 da Mahoney
endeligt overtog serien og hans navn kom offentligt frem. Som tekstforfatter
har han Roger Kettle. Mahoney holder også liv i et par andre
avisserier, og alt dette arbejde holder ham fuldt beskæftiget.
Turen til Bergen var hans første festivalbesøg. Mahoney
fortsatte med at vise elementer fra sin tegnestil på storskærm
og hvordan han skabte de omgivelser, Andy befandt sig i, noget han
demonstrerede med lethed. Mahoney havde haft en hyggelig aften dagen
før og naturligvis haft anledning til at smage norsk akvavit
i forbindelse med middagen, og det var derfor naturligt for mig at
spørge: "Tror du Andy Capp ville have brudt sig om akvavit?" Svaret
kom hurtigt men velovervejet: "Jeg tror aldrig jeg har set Andy
Capp tage en 'chaser' - han er og bliver en ølmand!"
Bjørnebanden
Klokken 14.00 var tiden kommet til mødet med Maria José Sánchez
Nuñez, en spansk Disney-tegner, som efter sigende stort set
altid har siddet hjemme i sit eget tegnestudio og arbejdet alene.
Raptus 2008 var første gang, hun var til en tegneseriefestival,
og det kunne godt mærkes.
Hun var åbenbart lidt nervøs til at begynde med men
viste sig at være et let interviewobjekt med et langtfra fejlfrit
engelsk, men ikke desto mindre meget charmerende og forståelig,
da hun forklarede om sit arbejde med Disney-serier.
Interviewer Arild Midthun lod hende desværre ikke komme helt
så meget til selv men valgte at tage mange af svarene for hende.
Det havde slet ikke været nødvendigt, for hun klarede
sig udmærket selv. Vi blev introduceret for hendes tegnestil
og favorit-figurer. I det væsentligste var det Bjørnebanden
hun foretrak at tegne, og spørgsmålene kom naturligvis
ind på netop dem. Et af spørgsmålene, der blev
mest debat om var, hvor mange kombinationsmuligheder talvalget på brystet
kunne bestå af. Det blev påpeget, at der i enkelte serier
havde været op mod ti forskellige af dem, og jeg mener selv
at de første tre cifre skifter mellem 176 og 167 for at der
kan optræde ulige numre. Det kan mere kvalificerede forskere
uden tvivl afklare. Det var dog på ingen måde et tema,
som Maria kunne belyse. Arild Midthun var selv aktiv i debatten uden
at man dog kom frem til noget fast resultat i denne omgang.
Maria tegner også en del historier med ænderne, og hun
har arbejdet med Disney-serier for Mondadori og senere for Egmont
i Danmark siden 1982, men det er historierne om Bjørnebanden
hun er bedst kendt for. Hun er registreret for mere end 1100 tegnede
sider for Disney indtil nu ifølge Inducks.
Hall of Fame
Det var 16 år siden jeg sidst havde mødt Freddy Milton.
Det var til en fællesnordisk seriekongres på Voxenåsen
Hotell. Han var hovedårsagen til, at jeg tog til Raptus denne
gang. Jeg traf ham lørdag formiddag, og vi fik os en god snak,
sladrede og mindedes gode gamle dage. Jeg var jo gået glip
af hans fredags-séance men skulle i hvert fald sørge
for, at jeg kom til at opleve indlægget om søndagen.
Han havde et omfattende program med signeringer, foredrag, interviewer
og andet, så i mellemtiden benyttede jeg chancen til at lette
min tegnebog yderligere blandt udstillerne, som havde fundet vej
til Bergen. Men jeg kom så også hjem med en del færre
huller i samlingen.
Sent på eftermiddagen traf jeg Freddy igen, og da kom med et
ultimatum: "Du må love at klare interviewet med mig i
morgen klokken 13.00!" Hvordan kan man sige nej til sådan
en indtrængende bøn? Så jeg skød brystet
frem og sagde: "Jeg skal gøre alt, hvad der står
i min magt!" Og uforberedt som jeg var kombineret med en middagsinvitation
samme aften som den donaldist jeg også var, så jeg ikke
længere slet så lyst på tilværelsen!
At middagsinvitationen
var fra en anden indædt donaldist skulle dog vise sig at gøre
livet en del enklere. Ove startede straks med at dykke langt ned
i samlingen og fandt diverse numre af Carl Barks & Co som Freddy
havde været redaktør af foruden en række andre
referencer, som skulle vise sig at komme mig til særdeles god
nytte. At jeg allerede havde udprintet nogle biografier om Freddy
hjalp også til - på alt andet end aftenens sociale liv!
Jeg fik dog forfattet 25 spørgsmål, som jeg regnede
med at jeg måtte have, hvis Freddy i interviewsituationen skulle
vise sig at være et ja-og-nej-menneske, for så kan der
hurtigt blive afsætning på dem. Det var han heldigvis
ikke! Hans primære behov var at undgå at komme til at
virke selvpromoverende, hvis han alene havde skullet stå for
fremlæggelsen.
...flere billeder fra Raptus2008-klik her...
Søndagen kom, og vi gennemgik spørgsmålene på forhånd,
så at han vidste, hvad jeg kunne tænkes at ville spørge
ham om og dermed være lidt forberedt. Jeg kom dog aldrig længere
end halvvejs! Og optaget som jeg var af mit job, bidrog det til at
koncentrationen om at huske hvad han fortalte blev placeret hos lytterne
i salen. Men takket være det, at Freddy påfølgende
har sørget for at følge op på spørgsmålene
skriftligt, så har jeg kunnet sammenstille et trykt interview
med ham.
Der var også andre gæster ved Raptus 2008, men der har
jeg ikke stof nok til et fyldigt referat. Opsummerende må jeg
indrømme, at jeg følte mig beriget på både
viden og information da jeg sad i flyet hjem. I mine øjne
fungerer Raptus fint på alle planer, og jeg tror at norske
serietegnere som Mads Eriksen og Lars Lauvik etc. er med til at øge
besøgstallet og dermed gøre Raptus mere attraktiv for
de næringsdrivende, der har betalt for at have en stand på festivalen,
samtidig med, at det appellerer til et bredere publikum og et større
aldersspektrum.
 home
|