MISSE MONS
Engang i halvfjerdserne kom Ingo og jeg ind på Jannik Hastrups tegnefilmstudio mens de stadig arbejdede på Samson og Sally. Her mødte jeg for første gang animatoren Kjeld Simonsen. Han blev kaldt ’Simon’.
Simon var en lun fætter men som jeg oplevede ham noget tilbageholdende. Det med reservertheden er ikke ualmindeligt blandt arbejdsheste i tegneserie- og tegnefilmsbranchen, og Simon var både flittig og omhyggelig. Han blev altid indkaldt når der var celle-animation der skulle laves. Ikke alt i hvalfilmen kunne laves som flyttefilm. Specielt bølgegang på havoverfladen og en hvalfangerbåds skvulpen kunne ikke rigtig gøres troværdig med flyttefilm, selv om man kom langt med at klistre papirstykker på celloluid som et kompromis.
I halvfjerdserne var en masse dansk animation ikke var tegnet billede for billede. Janniks filmserie med Trællene og Tegnedrengenes Aborresøen samt det meste af Walther Lehmanns animation blev lavet som flyttefilm, hvor man havde nogle papstykker med forskellige lemmer og ansigtsudtryk, man kunne skifte imellem. Dem flyttede man rundt med på glaspladen i nye kombinationer for hver eksponering, der ofte var to billeder på filmen.
Denne teknik var selvsagt billigere end at skulle tegne nye tegninger for hver figurændring, og TV var den største aftager, men betalte ikke ret meget pr. minut.
Simon sad og klukkede lidt over en sjov detalje da vi afbrød ham, men så fik jeg øje på nogle striber af en dyretegneserie jeg ikke kendte. De lå på et hjørne af arbejdsbordet ved siden af den skrå holder til glaspladen.
”Hvad er det?”
”Det er Misse Mons.”
”Hvem har tegnet den?”
”Det har jeg.”
”Nå ja, jeg kan godt se, der står Simon i hjørnet. Den kender jeg ikke.”
”PIB syntes de ville satse på en anden dyretegneserie end Rasmus Klump, og der i midten af halvtredserne var der ikke så meget at lave med tegnefilm.”
”Konkurrerede de så ikke med sig selv?”
”Nej, for de havde en kontrakt med venstrepressens aviser på Rasmus Klump, men så solgte de Misse Mons til de socialdemokratiske aviser, der stadig var en del af på den tid. De striber der er vist sakset fra Ringsted Folketidende.”
Lige siden da har mindet om denne omhyggeligt tegnede serie ligget i baghovedet, men så opdagede jeg, at Illustrationsforlaget havde udgivet et samlealbum med en del striber, og det er den episode jeg aftrykker her.
Som man kan se er der både mystik, spænding og action i serien, også mere end hos den evigt hyggelige Rasmus Klump, og det er en lidt anderledes fortællevinkel, som jeg påskønner.
Simon fortsatte med at tegne for Jannik på de feature tegnefilm han fik søsat efter Samson og Sally, men han arbejdede også for Per Åhlin i Sverige på meget af hans produktion, både til TV og som biograffilm.
Det er måske ikke så pænt at sige det, men grisen i serien har altså mindelser om en karikatur af Simon. Hvis det er tilfældet, tror jeg tilmed det er tilsigtet.