Knivsæg

tilbage

Der udkommer for tiden mange medieprodukter med anledning i nazismens hærgen, for der er runde jubilæer i år både omkring den 9. april og den 5. maj. Specielt i forhold til en yngre målgruppe er ’Knivsæg’ relevant, for en del børn og unge har et diffust billede af Anden Verdenskrig, også selv om det er den mest veldokumenterede periode i det 20. århundredes overhovedet.

Jeg har fulgt de fleste af de dokumentarudsendelser som DRK har spredt ud over sendefladen og fortsætter med til efter befrielsesjubilæet. Men bøger er der også udkommet en del af. Og det er jo sidste ombæring, når det drejer sig om at få øjenvidner til at udtale sig om de onde år.

Det som jeg har fæstet mig mest ved er, at der udkommer en antologi af danske tegneserieskabere i samme anledning. Der er omkring fyrre danske bidragydere, og flere endnu hvis tekstforfatterne skal medregnes. Enkelte tegnere har flere bidrag med i antologien.

Det er ikke første gang besættelsestiden bliver præsenteret i tegneserieform, men lige netop denne antologivinkel mindes jeg ikke at have set tidligere. Den er ganske oplagt til det foreliggende emne, og et jubilæum er en god anledning til at bringe tingene frem.

Den aktive tegneserieforlægger Paw Mathiasen har samlet trådene, og det var efter sigende Per Sanderhage som fik ideen til projektet. Bogen er fint trykt et sted i Ungarn.

Der ligger en del konkret erindringsstof bag episoderne, som er ganske korte, ofte kun tre sider. Der er altså tale om små nedslag, men tilsammen giver de en troværdig stemning af den tid, hvor Danmark var besat, skønt ingen af tegnerne levede dengang. Jeg gjorde noget tilsvarende med ’Karl Stød’, der også havde meget erindringsstof fra besættelsen byggende på efterladte optegnelser.

’Knivsæg’ er en spændende rejse gennem forskellige tegneres stil og prioriteringer. I og med at der er så mange små nedslag, skifter vinkel og design uafladeligt, og det er i denne sammenhæng ganske appellerende, og det fungerer i og med at der er et fælles tema, der holder sammen på nettet af hændelser.

Opbygningen med den store variation gør også, at man ikke når at blive træt af en stil før en ny historie overtager opmærksomheden. Folks smag er forskellig, men nogle af tegnerne vil jeg mene kunne have svært ved at fastholde interessen over en fortælling af albumlængde, i alt fald i forhold til mig som publikum.

Så vidt jeg har forstået har bidragyderne arbejdet gratis, med lovning på andel i overskuddet, hvis det kommer på tale. Det gør projektet endnu mere sympatisk, at det er kommet i stand fordi så mange har bakket op om sagen.

Det er dog lidt vemodigt, at den slags initiativer kun kan blive til noget i Danmark på de vilkår. Så meget desto mere vinder bogen i respekt, for tegneseriemediet bidrager trods alt med en personlig fortællevinkel, som man ikke finder i nogen anden udtryksform.

 

tilbage