KARL STØD

Jeg skrev dette forord til erindringstegneserien ’Karl Stød’ i 2003 ved udgivelsen på ’Wisby & Wilkens’:

Min bedstefar på den mødrene side har jeg aldrig kendt. Han hed Peder Pedersen og han døde af kræft i 1948, det år jeg blev født. Han var stenhugger og murermester og samtidig skovfoged på egnen omkring Horsens-Silkeborg nær en lille by kaldet Vinding.

Peder fik sammen med min mormor Mette Marie syv børn født mellem 1913 og 1927, Ove, Karl, Ingeborg, Jens, Karen, Martin og Christian. Sidstnævnte levede dog mindre end et år.

Karen er min mor, og det er især fra hendes side af slægten jeg har min fortællelyst og glæde ved at tegne. Ove var entreprenør i Bryrup men han døde ved en bilulykke omkring jul i 1969. De andre har holdt længe ved, og der lader til at være en god tradition for at blive over 80 år gammel i slægten, hvis man skikker sig nogenlunde og ikke er uheldig. I filen med ’90 års fødselsdagen’ kan man møde Martin og Jens.

Et par af Peders søstre udvandrede til USA og det er gennem kontakt med den amerikanske del af slægten jeg fik forbindelse med en bibliotekar i Randers, Karen Bek, der har drevet en del slægtsforskning og fået udarbejdet en liste over min oldefars efterkommere.

Samtidig fik jeg kopier af nogle noter til min morbror Karls erindringer, der aldrig blev udgivet. Karl fik sklerose i benene, og det bredte sig opefter. Til sidst var han ikke så ked af at skulle herfra. Det skete 1 2001. Hans hustru Eva var død kort tid forinden.

Jeg husker Karl som et oplivende, djærvt og muntert islæt i ethvert selskab, og de var store til de særlige anledninger i min barndom som runde fødselsdage og konfirmationer, når de seks søskende på min mors side var sammen med de syv søskende på min fars side med hustruer og børn. Postyret i anledning af min fars 32 års dag siges også at være den udløsende faktor til min egen nedkomst samme dags aften, vistnok en måned for tidligt.

Derfor var det en glæde for mig at opdage, at der i det mindste var noget overleveret fra min morbror Karls righoldige skat af anekdoter, og jeg var ikke længe om at beslutte, med hans børns godkendelse, at lade dem danne udgangspunkt for en udgivelse i den udtryksform, jeg er bedst til, så meget desto mere fordi de allerede i den foreliggende form var kortfattede og præcise i deres formulering, noget man påskønner, når man laver tegneserier.

Hvis nogle læsere efterfølgende kunne have lyst til at vide mere om den tid og det sted i landet, så ligger det heldigvis sådan, at en anden af mine kvikke morbrødre, den veluddannede kommuneingeniør Jens Petersen, har fået sine erindringer udgivet i bogform. Dem kan jeg varmt anbefale, og de har noget af den samme lune og menneskelige varme, som jeg også har oplevet gennem Karls erindringer. Jens Petersens udgivelse hedder ’Krøllede Blade af min Erindringsbog’ og er udgivet på forlaget Queenswood, ISBN 87-89691-10-5.

Men her drejer det sig om Karls eget virksomme liv… Til afslutning kan jeg lige tilføje, at der er en mulighed for at opleve Karls lune gemyt, idet han har en lille birolle i Katja Forbert Petersens vellykkede kortfilm ’En stille dag i Gedsted’ fra 1995.