JEFF HAWKE

Eskadrilleleder Jeff Hawke, en R.A.F. testpilot, kom i luften i ’Daily Express’ i februar 1954. Han fløj eksperimentalflyet XP5, verdens hurtigste fly, men ikke hurtig nok til at nå målet, en flyvende tallerken. Reddet fra sit forulykkede fly af rumvæsner med mange tentakler kom han til bevidsthed 3000 miles på den anden side af Månen, hvor de herskere over verden, der var ansvarlige for flyulykken, gav ham valget mellem at vende tilbage til Jorden uden at kunne huske noget, eller også blive rumalderens første menneske.

Jeff accepterede udfordringen og udvidede i tyve år læsernes perspektiver på rummet med sine fantastiske science fiction eventyr. Hans partner i mange af disse eventyr var commander MacLean, kaldet Mac, fra Canada. Hans værste fjende var Chalcedon, den galaktiske konføderations modstander.

Da interessen for rumvidenskab blev øget omkring rumfartens udvikling i slutningen af tresserne blev serien mere seriøs og filosofisk. Tegnestilen blev også mere nuanceret og gennemarbejdet, og det valgte eksempel repræsenterer højdepunktet af seriens rækkevidde, fortælleteknisk og visuelt.

Det er især rastervirkningen, der sætter sit præg på den sidste del af ’Jeff Hawke’s karriere. Sydney Jorden bruger dette virkemiddel med stor professionalisme, og han formår at modellere både figurer og teknik, så de bliver meget overbevisende og stemningsbetonede.

Hawkes forsvandt uforklarlig vis fra ’Daily Express’ spalter den 18. april 1974 og på trods af mange protester fra loyale læsere kom han ikke tilbage. I stedet kom der en instruktionsstrip omkring sex. Den ubønhørlige tidsånd med fokus på seksuelt frigørelse havde ramt Jeff Hawke, der havde udviklet sig i en mere seriøs retning, som hævede sig over flertallets platte smag på den tid. Det skal dog ikke forhindre os i at hylde en af de mest gedigne og gennemarbejdede science fiction serier der har eksisteret.

’Jeff Hawke – Spacerider’ var seriens oprindelige titel, og den blev alle årene tegnet af Sydney Jordan fra Skotland. Han havde vundet sine sporer gennem ’Dirk Hercules’. Ideen var først en tegneseriehelt, ’Orion’, i en space opera i stil med ’Flash Gordon’ men hans navn blev ændret af avisens redaktør, der ønskede en R.A.F tilknytning. Jordans assistent, Willy Patterson, overtog senere manuskriptjobbet og var også den, der var ansvarlig for den lidt skæve humor i flere af seriens afsnit. De ældste episoder blev gentegnet til ’Junior Express’ og blev senere præsenteret i farver i ’Express Weekly’ i 1956.