I min ældgamle æske med filia oliekridt gemmer jeg en koloreret
blyantstegning af Storeglam...
Det firkantede "S" i nederste venstre hjørne mener jeg betyder "Stefan
Fjeldmark"
og såvidt jeg husker, fik jeg den af ham mens vi delte tegnestue på
Gimles ældste tilholdssted
i "cigarkassen" ved det gamle grønttorv, hvor han tegnede sin udgave
af "Snedronningen".
I sin barndom må han have set en sort-hvid Storeglam i den første
version af "Det store nys" og ment, hun manglede kulører.
I midten af halvjerdserne skabte jeg to forkølede drager, Storeglam og
Gnuff.
Den første version med Gnuff og Gnip fra SEJD nr 12 kan du læse
her i en farveudgave.
Scenen på arbejdsformidlingskontoret minder forresten en hel del om den,
man kan se i starten af "Lykkevandet" (hvis engelske udgave du kan læse
her på
siden under "English Stuff").
Gnuff-serien blev ellers tryki i sort-hvid i SEJD nr 12 ("Torsten Lund"
nummeret).
Senere blev de to drager forenet i min længstvarende albumserie, og Storeglam
vender tilbage i albummet "Ultramax".
Interpresse ville forsøge at lancere deres egen serie med sjove dyr,
og jeg gravede derfor drage-ideen frem og udbyggede universet, så "Ballade
i Nørregade"
og fortsættelsen "Den store Teknokrak" havde et sted at udspille sig.
Handlingsmæssigt blev de omgivet af indledningsalbummet "Poltergejsterne"
og efterfølgende "Storeglams Kur",
hvor vi ser, hvad der skete med Storeglam efter at hun fløj bort med
Hans Vig i slutbilledet på "Den store Teknokrak".
Forinden mellemlandede hun både i et andeunivers og et spætteunivers
inden hun fik blivende opholdssted blandt sine slægtninge i "Familien
Gnuff"...