EN FETTSUGERS BEKJENNELSER

CHRISTOPHER NIELSEN

Christopher Nielsen (født 20. april 1963 i Oslo) er en af ​​pionererne i norske undergrundsserier. Han fik sin første serie trykt i 1980, og dette var en enkelt side indsendt til en konkurrence i Gateavisa. Allerede i 1983 offentliggjorde han sit eget hæfte; Fedme. Dette hæfte blev hovedsageligt solgt til vennerne, men også nogle bøger inkluderede den. I slutningen af ​​1980'erne fik han to hæfter udgivet på Semic Press. Det var hæftet med En fettsugers bekjennelser og Jazz Bazaar.

I 1990 startede Christopher Nielsen Fidus, som blev udgivet på No Comprendo Press. Da der ikke var mange andre steder at blive udgivet på det tidspunkt, blev Fidus et vigtigt magasin for Christopher Nielsen. I 1984 udgav han magasinet Rummpfftillfftooo? På sin egen forlag udkom magasinet med tre numre, der indeholdt et udvalg af Nielsens egen serie. Senere har han udgivet flere solo-værker på No Comprendo Press, herunder To trætte typer og 8 udgaver af Weltschmerz magazine. Disse hæfter solgte meget bedre end Fidus. I 2000 kom samlingsalbummet Homo Norvegicus, som samlede To trætte typer, Guys from Calcutta og Hold Brillan. Bogen var en succes og er nu ude i andet oplag. I 2001 udkom bogen Propaganda. I denne bog blev forskellige tegneserier fra Nielsen samlet, hovedsagelig fra Weltschmerz. Ulykke kom i 2005.

Et særligt kendetegn ved Nielsens fortælling er, at historien kommer i forgrunden. Han selv har udtalt, at han skriver teksten i firkanterne, før han tegner plottet, så han ved, at han har plads til dialogen. Tegningerne er uslebne og forvrængede karikaturer i vores verden, og mange korrekturlæsere har kommenteret, at Nielsen slet ikke kan tegne. Stilfuldt kan Nielsens tegnefilm opdeles i to hovedgrupper:

Vi finder den 'populære' Nielsen i serien om to trætte typer, Narves, Hold Brillan og i albumet Jazz Basillen. Her fortæller Nielsen historier fra stofmisbrugere i Oslo og fra Trøndelag landsbyen Lefsvika. De fleste af disse serier er samlet i bogen Homo Norvegicus

Vi finder den 'vanskelige' Nielsen for det meste i magasinet Rummpfftillfftooo? og Weltschmerz. Her laver han korte historier i tegneserieform. Humøret her er, om muligt, endnu mørkere end med den populære Nielsen. Et godt eksempel på dette er Tiu Diodiecaa Scribajo, som fulgte efter hinanden i Weltschmerz 5-8 og fortæller om korstogene af en religion baseret på Walt Disney's univers. Nielsen hævder selv, at denne serie blev overført fra fremtiden gennem automatskrift.